Af: Inger E. Jeppsson
Med en opvækst i et meget troende hjem med strenge regler og forbud tager Lærke hul på sit voksenliv, da hun bliver student.
Med en længsel efter at prøve alt det forbudte og syndige lader hun sig forføre af en ung mands charme og guides ind i en ungdom fuld af alle de ting, hun så længe har hungret efter. Men en insisterende dødsangst i Lærkes indre og en uligevægtig og humørsyg ægtemand kaster den unge kvinde ud i et opgør med barnetroen og dens værdier. Og en udviklingsrejse, hvor det spirituelle spiller en stadig større rolle i hendes søgen efter indre ro, har taget sin begyndelse.